Elbaman

www.tritalk.dk har bedt mig om at lave en beskrivlse af Ironmandistancen, som afholdes på Elba, hvert år i september måned.

Den italienske Ø Elba, ligger 12 km fra fastlandet, og er den største af de tre øer, i den Toskanske bugt. Øen er meget frodig, men består samtidig af ca. 90 % bakker og bjerge. Elbaman er derfor kendt for sin noget kuperede cykelrute, med godt 2700 højdemeter.

Turen til Elba

Den nemmeste vej fra Danmark til Elba, er med fly fra Kastrup til Pisa. En flybillet hertil kan købes forholdsvist billigt, men det må påregnes at det rent faktisk er dyrere at få sin cykel med, end at købe et sæde til sig selv. Fra Pisa lufthavn er der godt 100 km til havnebyen Piombino. Få hundrede meter fra bagagebåndet i Pisa lufthavn, er det muligt at stige på toget, som kører de godt 100 km til Piombino. En vanvittig flot togtur, langs den italienske Middelhavskyst. Sæt dig i højre side af toget, og nyd udsigten. Det er SÅ flot!

Fra Piombino, en lille havneby på fastlandet, er der færgeforbindelse til Portoferraio, med Blu Navy, som er det officielle Elbaman Færgeselskab. Hvilket vil sige at der med et startnummer til Elbaman, gives reduktion i færgeprisen. Turen tager ca. en time, og er om muligt lige så flot som togturen. Det er også muligt at få bil med på overfarten, også med en prisreduktion. Dog kan der også lejes bil i Portoferraio, lige som det er muligt at tage taxa videre til Marina di Campo, som er stævne centrum for Elbaman. I princippet ligger der en lille turist-lufthavn blot to km fra Marina de Campo, så man kan komme af luftvejen dertil. Prisen på dette, er dog uvis. Det bør nævnes at offentlig transport på Elba, er så godt som ikke-eksisterende.

Overnatning

Marina de Campo, og Elba generelt, er ikke særlig stor, hvilket overnatningsmulighederne også bærer præg af. Dog er der både mulighed for hotel, lejlighed og camping, og alle dele under fine forhold, afhængigt af hvor meget man vil betale naturligvis. Dog bliver der, som ved alle andre stævner, forholdsvist hurtigt udsolgt af overnatningsmuligheder, og at bo tæt på stævneområdet er klart at foretrække, da den offentlige transport på øen, ikke er voldsomt god.

Racet

Selve Elbaman blev første gang afholdt i 2004, og køres sidste weekend i september. Jeg kørte på Elba i 2009. Elbaman er et forholdsvist lille og intimt, og absolut hyggeligt race, hvor der konkurreres på både Ironmandistancen og ½ Ironmandistancen.

Svømmestarten går fra stranden, og der svømmes i bugten ud for Marina di Campo. Mænd og kvinder, Pro og Age Group, starter samlet.  Ironman atleterne starter først, - derefter ½ ironman atleterne. Der svømmes to omgange på en tydeligt opmærket 1900 m bane, afbrudt af små 50 m løb på stranden. Fra svømningen og op til skiftezonen er der et stykke vej, med god tid til at krænge våddragten ned, og med masser af opbakning fra en jublende tilskuermængde. Skiftezonen er let og overskuelig.

Eftersom Elba består af 90 % bjerge og bakker, sætter det sit helt naturlige præg på Elbaman. Man kommer ikke uden om at skulle køre opad. Jeg er ikke den store bjergdronning, og havde i min forhastede tilmelding kort forinden, ej heller selv foretaget den store ruteinspektion. Det vidner min sluttid også om. Der i mod havde jeg ladet mig lokke med, under falske forudsætninger om, at ruten bestod af ”rullende” bakker. Det er ikke korrekt!  Der er rullende bakker, men der er også tre bjerge der skal passeres, på hver rundstrækning der gennemkøres tre gange. Det erfarede jeg to dage forinden, da jeg skulle trille ruten igennem!

Hvor om alting er, så er det en afsindig smuk rute, hvis man altså har tid til at bemærke den slags. Der cykles i højderne, langs Middelhavskysten det meste af vejen. Og det er virkelig flot! Bl.a. derfor, trods knoldene, kunne jeg godt finde på at køre Elbaman igen. Forplejningen undervejs er god, depoterne er effektive, og der mangler intet. For hver omgang kommer man forbi skiftezonen, hvor også den ”personlige forplejningszone” ligger.

Der er ikke mange tilskuere undervejs på cykelruten, ud over i de små bjergbyer. Så store dele af ruten cykles på sin vis alene. Til gengæld oplevede jeg en god stemning blandt atleterne selv, med opmuntrende tilråb.

Løberuten er til gengæld lige efter min smag, pandekage flad! Det er på sin vis en ud-hjem rute der løbes fire gange, med en lille sløjfe i den ene ende. En stor del af ruten løbes der langs bugten i Marina de Campo, og stævnecentrum paceres otte gange, inden man drejer op til midtbyen, og afslutter løbet på byens torv.

Også på løberuten er der virkelig god forplejning, og ingen mangler. Skulle man savne noget, så paceres den personlige forplejningszone ligeledes otte gange, så det skulle være muligt at få det man har brug for. Endvidere er der på løberuten, en helt fantastisk opbakning fra tilskuerne. Masser af musik og gøgl i gaderne, og en løbsspeaker deri den grad lever sig ind i sagerne. Det er egentlig kun i de to yderste ender af løberuten at man løber for sig selv. Her kan tilmed være varmt og meget stillestående luft, da man her løber lidt væk fra vandet. En rigtig fin løberute synes jeg.

Alt i alt et rigtig fint og velorganiserede race, hvor det meste klapper. Dog var det længe inden stævnestart, annonceret at der til den hurtigst svømmende mand og kvinde, ville være en top våddragt i præmie. Endvidere ville der til hurtigste mandlige og kvindelige cykeltid, være en sprit ny TT ramme. Alt sammen forudsat at man gennemførte racet. I 2009 var vi tre danskere til start, Sune Zoffmann, Esben Hovgaard og undertegnede. Mit mål, ud over at komme igennem en noget mere kuperet cykelrute end ventet, var at have den hurtigste svømmetid. Primært bare for at ”få lov” at være den hurtigste til et eller andet, og i den forbindelse ville en våddragt også være fin at få med hjem. Det lykkedes i al beskeden, uden problemer. Stævnearrangørerne ventede dog med at fortælle om den mislykkedes sponsorering, til efter racet var afholdt. Der var ingen våddragt, og ej heller en TT ramme, som var tilfaldet Esben, såfremt han ikke var udgået på løbet med kramper. En streg i regningen, - dog af de mindre. Endvidere blev der i frontgruppen draftede en del på Esben, af tre italienske atleter. Motorcykeldommeren som var med hele vejen, så dog ikke noget problem i at hans landsmænd forbrød sig mod reglerne, og gjorde intet ved det. Men samlet set, så var oplevelsen på Elba virkelig god, og det var et rigtig fedt race, jeg trods højdemetrene, kunne finde på at køre igen.

Det kan anbefales at tage et par ekstra dage på Elba, og nyde lidt ferie efter racet. Øen er meget hyggelig, og Marina di Campo minder på enkelte områder om Kona, Hawaii. Få timer efter racet, ligger byen igen ødet hen, og det er svært at tro, der kort forinden har været folkefest i form af triatlon. Til gengæld er der dømt feriestemning, med små hyggelige restauranter, en lækker badestrand og afslappende ø-stemning.

Af: Stine Møllebro (deltog i Elbaman 2009, med hurtigste kvindelige svømmetid). Læs mere om Stine Møllebro på www.triathloncoach.dk eller http://www.facebook.com/Ironmumhawaii

Elbaman - Italien

TRIATHLON​COACH.DK​

©  Copyright 2012 TRIATHLONCOACH