Højt at flyve, dybt at falde, - det må være overskriften! For jeg har i en lang periode været ret godt kørende. Bare sådan generelt godt kørende. Jeg tror dog godt at man kan kalde de sidste par uger, for en down periode. I dagene efter Frankfurt, var jeg naturligvis bare træt, smadret og brugt – både fysisk og mentalt. Måske fordi jeg havde kørt en Ironman? Yes, I think so! Kroppen havde brug for hvile, og det fik den også, sådan da. For uanset hvor træt den er, så er der bare et eller andet i hovedet, der skriger på at komme ud og træne, bare lige en lille smule. Bare en lille svømmetur, bare en lille cykeltur, bare lige lidt for at holde mig i gang. Altså min krop har godt nok brokket sig lidt. Smerter som jeg ikke havde i Frankfurt, men som min krop nu har fundet frem, for at fortælle mig, at den faktisk mener det dér med, at jeg bør sidde stille. Den kunne lige så godt snakke til en dør! For hvis jeg ikke kan løbe og cykle, så svømmer jeg bare lidt ekstra – stadig kun restitution, men bare lige for at holde mig i gang. Okay, det passer ikke så godt ind i familiens sommerferie planer, - jamen så står jeg da bare op før resten af huset vågner, springer et par timers søvn over selv, og hopper i Øresund mens solen står op. LIVSKVALITET! Super lækker måde at vågne på, og som et nyt menneske når familien efterfølgende sidder samlet om morgenbordet i haven. Men så tager kroppen åbenbart hårdere metoder i brug, så som fjorten dages massiv tør hosten, konstant hosten og voldsom hosten. Mest om natten naturligvis, med en form for astmatiske anfald, så jeg i uger ikke har fået mere end 20-30 min sammenhængende søvn. Helt seriøst kun 20-30 min! Som udgangspunkt regnede jeg med at det forsvandt hurtigt, men efter hostesaft, halstabletter, kamille te og sågar to hurtige snaps, blev det til lægeordinerede allergipiller, astmamedicin, røntgen af lungerne og endda sovemedicin.  Hvad f….sker der for det? Mig med to små børn, og en pæn portion træning, hvor begge dele har medført at jeg skulle time min sengetid rimelig godt, for overhovedet at nå hen over sengekanten inden jeg dejsede om. Men mine lunger viste sig at være tip top, og det er mit helbred sådan set også, hvis jeg bare lige husker at passe på det. Konklusionen er en astmatisk reaktion, oven på hård anstrengelse. Måske? Så selvom jeg fik hjælp til at sove fra hosten, så var det faktisk det der skulle til. Søvn og hvile, og jeg tror nu på at bøtten er ved at vende til den gode side igen. Jeg savner i hvert fald at have overskud, og uden søvn er der bare slet ikke overskud! Som i overhovedet ikke!!! Jeg har Open Water stævne om halvanden uge, KMD 4-18-4 om tre uger og Kronborg 70.3 Ironman om seks uger. Men kun hvis min krop tillader det. Mit bedste bud på at jeg har været så vanvittig slidt, er at jeg udover at have kørt en Ironman, også kørte mig selv helt til udmattelse af dehydrering i Frankfurt. Jeg tror min krop blev lidt mere påvirket og træt, end mit hoved registrerede. Eller i hvert fald valgte at acceptere. Nu har jeg så holdt et par dages pause, og min krop føles TUNG af træthed som aldrig før. Jeg prøver at slå det hen med at det er fordi jeg ikke har trænet siden i onsdags, og Christian siger ”Det er typisk dig at tænke, at det er fordi du har lavet for lidt, når du ved det er fordi du har hostet i døgndrift, og ikke sovet i dagevis. Man skulle ikke tro du er Cand. Scient. Idræt og Sundhed. Det ville jo svare til at jeg kastede hele min økonomi efter aktier, fordi det tegner til at være det rigtige. Men træn du bare videre”. Ja, det er rigtig læst, han er møg irriterende J Men måske har han også en lille smule ret. En lille smule….det er vanvittigt at kaste alle sine penge efter aktier!

For udeforstående kan jeg godt se at det er idioti at fortsætte med at træne. Inde forstående vil vide, at det er balsam for sjælen. Jeg ville ha´ rådet andre til hvile, men den regel gælder jo ikke mig. Eller måske gør den alligevel? Men jeg skal ærligt indrømme, at uanset hvor enestående fantastiske mine børn er, så er jeg også fuldstændig bombet i mit hoved efter en hel dag hjemme, som ”alene-mor” til to trolde, hvor leverpostej og lortebleer flyver om ørene på mig. Når de to djævle er puttet til aften, og ligner søde små prinsesser, som de ligger i hver deres seng, uden anelse om hvordan de har drevet deres mor rundt hele dagen, så er jeg ikke sen til at takke ja, til en tur i våddragten. Om jeg så skal køre til Skodsborg for at svømme solen i sænk, og for at få svømme selskab, så gør jeg det gerne. Og når jeg et træningspas senere, har fast grund under fødderne, ren af havvand, tang mellem fingrene og et kæmpe smil på læben, så er jeg klar til at vågne op til en ny dag, stille og roligt med en kasse Duplo klodser smidt i hovedet, inden jeg har slået øjnene op. Sagt med andre ord, det kan godt være at den her side hedder ´Ironmum´, men jeg skal huske at passe på mig selv, for jeg er åbenbart ikke lavet af jern? Hvis jeg nu var, så kan jern vist også godt bøjes, og modgang gør både stærkere og klogere. Jeg skal huske ikke at bruge alle mine penge på aktier….

Højt at flyve dybt at falde

TRIATHLON​COACH.DK​

©  Copyright 2012 TRIATHLONCOACH