For mange er det svært at få motivation, træning og familieliv, til at gå op i en højere enhed. For mig har det at blive mor, og nødvendigheden af at sætte sig selv og egne behov i baggrunden, haft en positiv indflydelse på træning, motivation og planlægning. Et barn lægger ofte en dæmper på ambitionerne, men mine ambitionerne har også været medvirkende til at jeg har holdt fast i mig selv, og mine værdier. Men hvordan gør man det?
 

Hvordan holder man fast i motivationen, når hverdagen brænder på, overskuddet forsvinder, trætheden melder sig, familien mister tålmodigheden og det er svært at være til stede, der hvor du fysisk befinder dig. Og hvordan kan man blive mor og kvalificerer sig til den prestigefyldte Hawaii Ironman, med gylp og havregrød på trøjen, et mærkbart søvnunderskud og hvor legoklodser og tøjbamser, kommer før intervaltræning og korrekt ernæring. Dertil kommer et fuldtidsarbejde oven i.
 

Den færdige formel findes ikke, men foredraget er stærkt inspirerende, sætter tingene i perspektiv, og giver dig lidt at tænke over. Tilhørerne får lyst til selv at sætte sig et mål – og nå det, og foredraget bliver ikke mindre interessant, af at være krydret med mine egne oplevelser.

Jeg har dyrket triathlon i atten år, og det er stadig en enorm motivation, en benhård vilje, og en stort set forelsket fascination af triathlonsporten, der driver mig til at opretholde målrettet træning og store drømme, sideløbende med et fuldtidsarbejde, samt et familieliv, der til hver en tid har førsteprioritet.

Kontakt mig for yderligere information

WORK - LIFE BALANCE

TRIATHLON​COACH.DK​

©  Copyright 2012 TRIATHLONCOACH